Inspiration

Inspiration

Skriv gerne en kommentar...

Klik på feltet "kommentarer" – det kræver ikke et log-in.

Ønsker I at kunne invitere andre ind i bloggen eller modtage besked om, når jeg skriver nye indlæg kræves det, at I er inviteret.

Send en forespørgelse om tilmelding til

invitermiggerne@interessantesteder.dk

så sender jeg en invitation til jer.

Fortæl gerne om bloggen og hjemmesiden til andre.

Denne blog er en del af hjemmesiden http://interessantesteder.dk

God fornøjelse.

Orient Expressen i Danmark

DanmarkPosted by Katja Gross Sun, April 14, 2013 22:06:50

Jeg har opdateret hjemmesiden med billeder fra dagens udflugt - en tur til Korsør for at se på tog. Det var turen værd! Dette er et tog som skal opleves. Dette er luksus, så det forstås! En tur fra Venedi-Stockholm t/r koster ca. 34.000 kr. Læs mere på siden.

Der var en venlig togfører, som jeg nåede at få med på flere billeder. Han gav mig lov til at have ham på hjemmeside - hans navn er Theis - en af de 15 heldig togførere som fik lov til at være med på den danske strækning.

Se flere billeder på hjemmesiden. http://interessantesteder.dk/orient-express.html

  • Comments(0)//inspiration.interessantesteder.dk/#post41

København - rabat på kanalrundfart

DanmarkPosted by Katja Gross Mon, April 08, 2013 09:46:02

I dag modtog jeg en email fra Danhostel om rabater ude i det danske land.

Hvis man har et vandrehjemskort kan man få rabater til nogle museer m.m.

Den samlede liste kan man finde her:

http://www.danhostel.dk/rabataftaler-2013

Selv faldt jeg over en 20% rabat til kanalrundfarten fra Gammel Strand i København

http://www.stromma.dk/en/SIGHTSEEING-TOURS/The-Grand-Tour-fr-Gammel-Strand/

På Frederiksborg Slot kan man komme ind til gruppepris (60 kr)

God fornøjelse.

  • Comments(0)//inspiration.interessantesteder.dk/#post40

Alternativ rute til Bornholm

DanmarkPosted by Katja Gross Wed, March 06, 2013 23:22:32

Der findes mange måder at komme til Bornholm. Er man i bil vælger man som oftest enten natfærgen eller at køre til Ystad og sejle til Rønne.

Som cyklist er der tre færger at vælge i mellem. Natfærgen i Køge, færgerne fra Ystad og færgen fra Simrishamn til Allinge. Sidstnævnte har kun nogle cykler med på bestemte afgange - tjek evt. deres hjemmeside: www.bornholmsexpress.dk

Gående har mange muligheder!

Natfærgen fra Køge

Bornholmerbussen fra København over Ystad http://www.graahundbus.dk/6-besk.htm

DSB (Skal man alligevel køre til København med tog kan det godt betale sig at tage en samlet billet fra hjembyen til Rønne! De andre tilbud kræver betalingen ind til København og videre derfra. OBS: Orangebilletter gælder kun fra København!)

Bornholmsexpress over Simrishamn til Allinge (Christiansø) www.bornholmsexpress.dk

Fly (Bemærk, at de har billige flybilletter indtil sidst i juni - åbningstilbud)

Jeg havde selv planer om at ankomme til Bornholm af en lidt alternativ rute denne sommer. Jeg ville tage familien med Bornholmexpress til Simrishamn og sejle med helt til Christiansø og starte ferien med en dag på Christiansø. Fra Christiansø ville vi sejle til Gudhjem, hvor vi ville smage på karameller og andet godt før vi tog op ad kysten og indkvarterede os nær Helligdomsklipperne og Tejn. (I et tidligere indlæg i dag beskriver jeg, hvorfor disse planer nu er udskudt på ubestemt tid).

Jeg ville give ideen videre til inspiration til andre, som ønsker en tur til ferieøen.

Billetter til denne alternative måde at komme til Bornholm skal bestilles via info@christiansoefarten.dk idet denne løsning ikke ligger fremme på nettet, men de har lavet dette priseksembel til mig, da jeg spurgte til muligheden for at gøre det sådan.

Regnestykket ser sådan ud:

København - Christiansø 380 x 2 voksne + 1 barn x 190

Christiansø - Allinge 2 x 110 + 1 x 55

Allinge - København 2 x 260 + 1 x 130 ( her kunne I tage kl. 08.00 om morgenen det er billigere 2 x 200 + 1 x 100)

Der er mulighed for at overnatte på Christiansø, men man skal være i god tid for at være sikker. Der er hotelværelser og mulighed for at slå telt op. Enkelte private har sommerboliger på øen, men de er som regel ikke tilgængelige for hvem som helst.

Teltplads: http://www.christiansoekro.dk/sider/teltplads.html

Kro/hotel: http://www.christiansoekro.dk/sider/vaerlser.html

I Allinge-Sandvig er der mange gode muligheder for overnatning.

Selv har jeg gode erfaringer med følgende, men der er flere end dem!

Pension Hammerknuden http://www.hammerknudenferie.dk/#/billeder/ og http://www.booking.com/hotel/dk/pension-hammerknuden.da.html?aid=313140;label=pension-hammerknuden-PxAPQgPqrXC5*rbf0GduFQS13741330352:pl:ta:p1:p2:ac:ap1t1:neg;ws=&gclid=CI6awqCO6bUCFdF4cAodeC4AuQ

Standgaardens ferielejligheder (Har selv erfaringer med lejlighed C. En dejlig lejlighed. Det kan bedst svare sig, hvis man bliver i en hel uge!)

http://www.strandgaarden-bornholm.dk/

Gerdas pension

http://www.grethaspension.dk/site/forsiden/

God fornøjelse.

  • Comments(0)//inspiration.interessantesteder.dk/#post33

Bornholm

DanmarkPosted by Katja Gross Wed, March 06, 2013 22:08:15

Jeg har prøvet lidt af hvert, når det kommer til ændringer af planer for overnatninger.

Som barn var vi ude for, at vi var kørt ned til en campingplads for at opdage, at den i mellemtiden var lukket, så vi måtte ud og lede efter en anden plads. Så lærte man at reservere før man tog afsted.

Som ung på en cykelferie oplevede jeg, at vi ankom til et vandrehjem efter en lang dag på landevejen. De kom ud med en besked om at vi desværre ikke kunne overnatte der - for der havde været brand og vandrehjemmet var lukket for sommeren. Vi havde reserveret og de havde prøvet at få fat i os, men det var før vi fik mobiltelefoner. De henviste os til et vandrehjem ca. 30 km væk, men de kunne godt se, at det ikke var en holdbar løsning for os, så de hjalp os med at finde en ferielejlighed i den anden ende af byen, men vi fik et logi, et bad, noget mad og en vandretur gennem byen. Spændende!

På samme tur blev vi overrasket af et tordenvejr og nåede derfor ikke frem til det aftalte overnatningsted. Heldigvis fandt vi et gammelt skilt til et hotel i nabobyen, så da det endelig blev tørvejr igen søgte vi til dette hotel. Det var vist ikke hver dag, at de fik gæster for der var ikke gjort meget ud af at reklamere for hotellet, men vi fik et værelse. Dagen efter fandt vi en campingplads, hvor vi kunne leje os ind i en campingsvogn, hvorefter vi nåede ind på ruten igen. Det viser, at der er altid en mulighed, hvis man er kreativ nok.

På sidste ferie, som vi lige er kommet hjem fra, nåede vi at sætte os ind i toget fra lufthavnen før vi fik at vide at den lejlighed, som vi havde booket var uden varme. Vi var derfor blevet indkvarteret i en anden lejlighed et andet sted i byen. Der skulle der også tænkes hurtigt for alt vi kendte til byen og rejseplaner var med udgangspunkt i den aftalte lejlighed. Vi faldt dog hurtigt til i den nye lejlighed, som lå i et skønt kvarter.

Grunden til at jeg kom til at tænke tilbage på disse situationer er, at jeg idag fik meddelse om at et hotel, som jeg havde booket til sommerferien desværre er gået konkurs. Det har jeg dog aldrig været ude for før! Heldigvis har jeg ikke nogen penge i klemme og har ondt af, at det ikke kunne løbe rundt for dem. Jeg håber, at der kommer nye ejere, så man igen kan gæste stedet. Det ligger rigtig kønt og jeg synes ikke, at der er noget andet der mancher mine behov for dén ferie, så vi lægger planerne om for denne gang.

Jeg lægger lige nogle billeder ind, så I kan se, hvorfor jeg synes, at netop dette hotel var specielt. Jeg kender området og hotellet, men har aldrig været inde på hotellet, men har flere gange gået tur i området overfor.

http://www.booking.com/hotel/dk/stammershalle-badehotel-gudhjem.da.html?aid=313140;label=stammershalle-badehotel-gudhjem-sKegR_RdQK6SCsKRmIS7RgS12566915192:pl:ta:p1:p2:ac:ap1t1:neg;ws=&gclid=CNmqlN_y6LUCFcJ3cAodXjoAgw

http://www.tripadvisor.dk/Hotel_Review-g1949996-d1833314-Reviews-StammersHalle_Badehotel-Gudhjem_Bornholm.html

http://www.stammershalle-badehotel.dk/pages/da/stammershalle-badehotel.php

http://www.booking.com/hotel/dk/stammershalle-apartments.da.html

http://www.rutskerferie.dk/Default.asp?m=212

  • Comments(0)//inspiration.interessantesteder.dk/#post32

Tappernøje - overnatning

DanmarkPosted by Katja Gross Mon, February 25, 2013 00:27:47

Hvis man skal holde billig ferie på sydsjælland og ikke lader sig skræmme af lidt primitive forhold, så vil jeg anbefale en billig campingplads i Tappernøje.

Vi overnattede selv i nogle af deres hytter. De lugter som et gammelt sommerhus, men ellers hyggelig nok - kun 300 kr pr. hytte pr. nat. Der er køleskab, to kogeplader, kaffemaskine, puder, dyner og fire sengepladser, borde og stole.
Toilet og bad er i en toiletbygning ca. 50 meter fra hytterne.

Hvis man hellere vil ligge i telt, campingvogn, combicamp, så koster det 30 kr. pr. barn, 50 kr. pr. voksen. (Bad koster 10 kr/5 minutter)

Der er ingen butik på stedet - det fungere nærmest som en organiseret lejrplads, hvor man er selvforsynende og kun taler med tilsynsmanden ved betaling.
http://www.heinoscamping.dk/dk/dksider.htm

Vi benyttede selv hytterne til overnatning efter en Bonbonlandstur. Dagen efter kunne vi så benytte 2.dags billetterne. Vi havde mad med i køletasker. Maden kom i køleskabet og fryseelementerne i fryseren og var så klar igen til næste dag.

  • Comments(1)//inspiration.interessantesteder.dk/#post27
« Previous