Inspiration

Inspiration

Skriv gerne en kommentar...

Klik på feltet "kommentarer" – det kræver ikke et log-in.

Ønsker I at kunne invitere andre ind i bloggen eller modtage besked om, når jeg skriver nye indlæg kræves det, at I er inviteret.

Send en forespørgelse om tilmelding til

invitermiggerne@interessantesteder.dk

så sender jeg en invitation til jer.

Fortæl gerne om bloggen og hjemmesiden til andre.

Denne blog er en del af hjemmesiden http://interessantesteder.dk

God fornøjelse.

Småture i det østlige Danmark

DanmarkPosted by Katja Fri, November 30, 2018 00:06:25

København har meget at tilbyde. Er selv opvokset nær København, så har været der meget både som barn og voksen.

Der er nemt at finde inspiration til netop denne by, så det vil jeg ikke begynde på lige nu.

En lille Danmarks rundtur:

Bornholm:

Skøn ø med mange skønne steder. Er man til badestrande, så hold jer mod syd, hvis klipperne lokker, så nordligere. Gudhjem er for mig skønnest i lavsæsonen, når der ikke er så mange turister. Elsker Sandvig fordi der er hyggeligt og knap så mange turister. Har planer om at prøve at sove på Stammershalle på et tidspunkt.

Mange campingpladser, vandrehjem, pensioner, hoteller, lejligheder, sommerhuse m.m., så lidt for enhver smag. Hold øje med "Ildnat" på Middelaldercentret, en rundvisning med f.eks. Ole Fassel. Byfester m.m. Spis røget sild på friskbagt rugbrød. Er I heldige kan I købe friske fisk på havnen. Sejl evt. ud og overnat på Christiansø, men bestil i god tid.

Sjælland:

København, som tidligere nævnt. Kultur, storby, parker, is på Langelinie, Arbejdermuseet og Zoologisk Museum for at nævne nogle af de mange børnemuseer i byen. Tag i Tivoli eller tag s-toget til Klampenborg og gå på Bakken. Det er muligt at komme til at bade. Spørg, hvis det har interesse.

Tag evt. en dagstur til Hven og nyd kysten langs Sjælland - http://sparshipping.dk/bestilling-/6-hven/

Nord for København:

Bakken i Klampenborg, Lousianna (børnekunsterhuset er skønt, spis madpakke i parken), Dyrehaven. Lyngby Storcenter, Bagsværd og Lyngby Sø, kano på Mølleåren.

Helsingør og omegn. Kronborg (Holger Danske m.m.), dagtur til Sverige, svømmehal, mange strande. Hele kysten op til Helsingør kan man se over til Hven. Måske kan I komme på en endagstur derud.

Kysten mod nord - sommerhuse og dejlige strande. F.eks. Hornbæk.

Hillerød - Frederiksborg Slot - skønt slot med flot slotshave. Hyggelig by. S-tog til København.

Frederikssund - Jægerspris sommerhusområder, vikingemarked, badning

Roskilde Vikingeskibsmuseum, Roskilde Domkirke, skøn by.

Syd for København nævnes næsten aldrig, men der er også meget at opleve. Især sejlere lægger til i havnene langs strandparken fordi det er billigere end nord for København. Strandparken blev oprettet ca. sidst i 1970'erne, hvis de har ryddet tang er der gode strande og iskoisk her, hvis ikke er der meget tang. Cykelture i strandområdet eller ud langs Vejleå op til "Albertslundbjerget" og nyd en kop cacao i beværtningen, hvis den stadig har åbent. Der er mange heste ved landsbyen Tranegilde. Der er noget der hedder Ishøj Dyrepark. Det er et sted, hvor Københavns Zoo sender dyr på "ferie", når de trænger til luftforandring. Ishøj Teater og Bredekærgård. (Sidstnævnte er en gård, hvor børn kan få lov til at passe kaniner, høns og heste. Flere storcentre og biografer i området. Området strækker sig helt til Køge.

Mod vest Holbæk. Skøn by med hyggelig butiksgader. Deres vandrehjem ser hyggeligt ud, men jeg har ikke prøvet det endnu. Bademuligheder. De fire færger rundt i området: Dette overvejede jeg sidste år, men kunne ikke få det passet ind. Har prøvet de to, som ikke går til Orø på andre tidspunkter. http://www.4faerger.dk/

Kulhuse, Hundested og Rørvig er store turistområder.

Havnsø - camping med pool, færge til Nekselø og Agersø.

Rørvig hyggelig lille strand, krabbefiskeri fra bådebroen (man kan købe/leje krabbefiskestænger på stedet. Restauranten lægger fiskeskind ud til formålet). Nyd en stegt rødspætte i restauranten - det er ventetiden værd.

Flere store sommerhusområder langs kysten rundt. Nær Tissø skulle der være et vikingemuseum. Har ikke været der endnu, men de fik noget af vores vikingeudstyr fra SFOen.

Røsnæs - skøn natur. Undersøg naturskolens arrangementer.

Kalundborg - undskyld til jer, som bor der, men jeg har aldrig før været i en by, som skifter luft hver gang jeg har været der. God gågade. Har fundet mange gode tilbud der. Grønt område på bakken/åsen/volden ved ikke lige hvad jeg skal kalde den. Sejl evt. via Samsø hjem, hvis I bor i Jylland. Tjek kirken, I finder ikke en magen til. Var med i "Absalons Hemmelighed". Der er blevet gravet meget deroppe de sidste par år, så er I interesseret i Middelalder, så er I kommet til det rigtige sted.

Reersø - hyggelig. Køb frisk fisk hos fiskehandleren (Ikke ham på havnen, men http://www.reersoe.dk/kongeaalen.html

Vi boede på Reersø Camping. Der er MANGE hunde, da der vist er rabat for hunde. Mange fisker imens de er der.

Hele kysten ned til Korsør og sikkert længere er et stort sommerhusområde. Især Stillinge har mange restauranter, købmand m.m. Besøg Slagelse og Sorø.

Er I til hotelophold, så søg på Mulerup Kro. Feriehuse ved havnen, god badestrand og god restaurant, som især besøges ofte af folk fra Slagelse.

Slagelse: Trelleborg i uge 29, hvor der er vikingemarked, husk mange kontanter til rideture, vikingebrød med pølser eller helstegt pattegris, is i kiosken m.m. se kampe m.m.

Ved motorvejfrakørsel 39 ligger resterne af Antvorskov Kloster/Slot. der er ikke meget tilbage og selv slottet lå ovenfor bakken, hvor der ligger en stor tom bygning. Flagstangen overfor skulle vist være Danmarks største og markere Dannebrog/Estland 1219. Idag mest en provinsby som så mange andre, men en del bygninger fra Middelalderen f.eks. kirkerne, men det dyrkes ikke rigtig. Besøg Slagelse Museum, som udstiller Håndværk og Design. De udstillede genstande blev samlet af lokale håndværkere, som ønskede at bevare fortællingen om de gamle håndværk. Et hyggeligt lille museum. Go-High på Kragerup Gods nord for Slagelse. Flotte haver, klap en ged m.m. i Birkegårdens Haver.

Der plejer at blive lavet en lille aktivitetskalender. Den finder man som regel på biblioteket. Naturvejlederne i området plejer at holde mange gode arrangementer. Så alle disse aktiviteter på bl.a. http://www.vestmuseum.dk/Oplevelser.aspx https://www.slagelsebib.dk/arrangementermere inspiration her

http://www.visitvestsjaelland.dk/sjov-for-boern-sjaelland

Sorø en hyggelig ligge by bygget op rundt om det gamle kloster. "Find Holberg" - hvem var Holberg prøv at find ud af det ved at gå på bymuseet, i arkademihaven, hvor der er en statue af ham. Der er mange gode gemmesteder til en god gemmeleg. Ved søen er der en bænk, hvor man kan få noget vand til at sprøjte ved at sidde på bænken. I kirken finder i flere gravsteder for konger og bl.a. Holberg. Her lå Dronning Margrethe 1. også indtil hun blev kidnappet til Roskilde. Er I naturvidenskabeligt interesseret bør dette museum interessere jer, men har kun sjældent åbent. http://www.awhauch.dk/

Syd for Sorø er Kongskilde. Ved ikke, hvordan det går for stedet for tiden, så tjek det selv. Der er en naturskov nær ved. Mange sejler i kano ned af åen til f.eks. Næstved fra disse søer.

Ringsted Klosterkirken har en særlig historie, som I selv må sætte jer ind i. Der er min. en bog om kirken. Byen blev meget moderniseret i midten af sidste århundrede, hvilket især er tydeligt på butiksgaderne. Lige vest for Ringsted ligger Fjenneslev Kirken, som kun er interessant for de, som har hørt historien om de to sønner = to kirketårne.

Korsør har nogle museer, som jeg til god - vistnok et isbryder museum og storebæltmuseum. Køb friske fisk på havnen. Fæstningen er værd at lægge mærke til. Der er somme tider koncerter og de har et hyggeligt lille museum.

Skælskør. En hyggelig lille by, hvor især havnen og gågaden er et besøg værd. Sejl på fjorden med Turistfarten. http://www.visitvestsjaelland.dk/skaelskoer/skaelskoerDer er et LILLE museum på hjørnet ved gågaden. På 1. sal en lille udstilling om livet på og ved havet. Det er overkommeligt for de fleste. Vest ud af byen kommer I til Kobæk Strand. Fint hotel med god restaurant overfor et spisested, som også er kendt. Mange sommerhuse og udsigt til Storebæltsbroen. God badestrand.

Lidt længere mod syd havn med færger til Agersø og Omø. Tag evt. en dagtur ud på en af disse.

Næstved flere gågader besøg butikken Kræmmerhus (Som også ligger i Slagelse), flere ældre bygninger, hyggelig stemning. Museum i det gamle kloster tror jeg at det er.

Gavnø syd for Næstved er bl.a. kendt for sin have.

Karrebæksminde - meget turistet. Der ligger bl.a. en kendt kro "De hvide svaner"

Vordingborg: Danmarks Borgcenter http://www.danmarksborgcenter.dk/da?gclid=CjwKEAjwlKLHBRDztKr6wMnRthMSJAALcT-s_T36FPRwGJNrcZOa507Mp_tjhFq1fgSYroh_FvGRShoCL-Lw_wcB

Friluftsbiograf på torvet foran borgen. Søg program, hvis det har interesse.

Langs østkysten fra Køge:

Stevns - Stevns Fortet, Stevns Klint.

Feddet - tjek feriebus fra Haslev. Ved fra denne ferieturistbus sidste år, at de har mange tilbud i området, men jeg prøvede kun en shelter ved Feddet Camping og pladsens køkken og indendørs pool. Søg videre her: http://www.faxekommune.dk/ren-natur-ren-fornoejelse

Præstøfjord har en skøn natur. Er I til forlystelsesparker bør nævnes Bonbonland. Skal I bo billigt, så tjek http://www.heinoscamping.dk/ Det er den gamle campingplads i Tappernøje, som ikke har taget kampen op efter at motorvejen tog trafikken fra den gamle landevej. Der er kommet en nyere mere moderne campingplads i byen, men Heinos er billig og har det mest nødvendige til en ferie på budget. Et forslag, hvis man rejser i en periode med 2. dags tilbud på entrebilletten.

Kalvehave - et spændende lille feriested. Byens gamle turisthotel ser rigtig hyggeligt ud. Sommerhuse m.m. Børneaktiviteter på havnen. Labyrintparken er et besøg værd! Kør herfra til Møn. Der er en vinbonde i byen, men kender ikke hans vin.


Falster forsøgte jeg at beskrive her http://interessantesteder.dk/danmark-falster/index.html

Vi var særligt glade for Guldborgsund Zoo http://interessantesteder.dk/danmark-falster/guldborgsund-zoo-og-botaniske-have.html

Lolland har minimum en meget lange landevej, hvor der ikke sker alverden langs siderne, men nede ved havet ved hver af sidevejene sker der mange fine ting.

I Nakskov kan man komme ud og sejle til småøerne, gammel borgruin. Undersøg det selv nærmere.

http://www.visitlolland-falster.dk/nakskovog http://nakskovfjordcamping.dk/

Der ligger et feriecenter vest for Nakskov http://www.strandgaarden-hummingen.dk/

Cowboycamp http://www.westerncamp.dk/

Lalandia med cykleture langs diget.

Endagstur til Tyskland - eller fortsæt ferien derned.

Søg efter Nysted - det ser ud til, at der er meget hyggeligt der. Vi var tæt på at overnatte dernede engang for nogle år siden.

http://www.husetiparken.dk/sov på en herregård

Mod nord:

Middelaldercentret og Knuthenborg Safaripark. Der ligger et hotel - Bandholm ved en sideindgang og et bb lige ved hovedindgangen.

Det er ikke denne, men jeg så den derinde. http://www.bedandbreakfastdanmark.dk/1992/Lolland,-Falster,-M%C3%B8n,-Bog%C3%B8/Nyk%C3%B8bing-F./Bellingegaard-B&B-p%C3%A5-sk%C3%B8nne-Falster-n%C3%A6r-Knuthenborg-Safaripark-og-Nyk%C3%B8bing-F

Fra Bandholm er det muligt at sejle ud til de Askø og kører med vetarantog.

Har ikke været her. Så den bare lige på kortet. http://www.marinalystcamp.dk/

Besøg en dansk vinbonde http://www.frederiksdal.com/

Sejl til Langeland eller ankom fra Langeland. Det var heromkring svenskerne i sin tid gik over isen.

Har aldrig været på ø-lejr, men kan se, at der omtales en ved Vejlø.

Personligt kan vi godt lide at spise på Café Victoria http://victoriamaribo.dk/De har ikke skuffet endnu selv om der nogle gange er gået år imellem, at vi spiser der. Bad i søen nær vandrehjemmet. Vandrehjemmet er meget handicapvenligt og ok. Nær søen ligger også en campingplads http://www.maribo-camping.dk/fotos/ Sov på BB nær Maribo Kloster. Her boede Leonora Christina efter Blåtårn.


Møn

Jeg elsker Møn. Kom der meget som barn, hvor vi boede her https://selskabslokaler.dk/leje/sydsjaelland/4791-borre/solyst-352det var en feriekoloni, så jeg har været der rigtig mange gange. Ville have lejet stedet lige før krisen, men kunne ikke komme i kontakt med ejeren. Kan se, at han rører på sig igen. Tænkte på at leje det til en familiefest, hvor familierne kunne sove på værelserne.

I gåafstand til Klintholm Havn, som jeg husker som turistet. Ved at man kan leje feriehuse der. Møns Klint gik vi til på alle tider af året. Der er i dag et Geocenter, som skulle være værd at se. Hovedbyen Stege er hyggelig. Find selv oplevelser f.eks. her http://www.visitmoensklint.dk/oplevelser-aktiviteter-moen

Bogø. Mange af os er gamle nok til at huske udsendelserne om Farøbroerne. Hold ind på Bogø og spis chokolade. Chokolademuseet var lidt kedeligt, da vi var der, men det kan have ændret sig. Det var mest en udstilling af kinderægsfigurer gennem tiderne og en chokolade fontaine.


Man kan også køre via Kalvehave, som jeg beskrev ovenfor og deres labyrintpark.

  • Comments(0)//inspiration.interessantesteder.dk/#post86